Hvorfor bør jeg gå til tandlægen, hvis jeg ikke har nogen problemer med tænderne?
Sygdomme i tænder og mundhulen giver sig ofte ikke til kende før de senere stadier. Behandling i sygdommenes tidligere stadier er at foretrække, idet senere behandling oftest er mere omfattende, dyrere, og efterlader tænderne med dårligere fremtidsudsigter. Fx. kan et begyndende hul ofte ikke mærkes. Hvis hullet ikke behandles, vil det langsomt blive større indtil det når ind til tandnerven. Typisk mærkes en voldsom tandpine på dette tidspunkt, fordi bakterier er trængt ind i nerven. Den eneste mulige behandling er da at fjerne nerven (rodbehandling). Da en rodbehandlet tand er svækket i forhold til en normal tand, bør en rodbehandlet tand oftest have en krone, hvilket yderligere komplicerer og fordyrer behandlingen.
Tilsvarende mærkes parodontose oftest først når der er sket omfattende skader. Ved parodontose nedbrydes kæbeknoglen som støtter tænderne pga. kronisk inflammation, oftest over en årrække. Hyppigt er det først når tænderne begynder at blive løse, at problemet opdages. På dette tidspunkt er bahandlingen omfattende, og det kan endda være umuligt at redde tænderne. Jævnlig kontrol hos tandlægen og tidlig behandling er også i dette tilfælde langt at foretrække.

Er sølvamalgam skadeligt? Bør jeg udskifte mine gamle sølvfyldninger?
Dette spørgsmål debatteres stadig i videnskabelige kredse. Sølvamalgam fyldninger indeholder kviksølv, som kontinuerligt frigives fra fyldningerne i meget små mængder. Det er debateret hvorvidt det frigivne kviksølv bliver optaget af organismen. På grund af denne usikkerhed har der været en bevægelse for at udfase brugen af sølvamalgam, især i Skandinavien. Nogle patienter giver deres sølvamalgam fyldninger skylden for en række lidelser, men dette har været svært at bekræftige i videnskabelige undersøgelser. Det er dog dokumenteret, at en lille gruppe er allergiske overfor sølvamalgam.

På grund af denne usikkerhed, er vi gået fuldstændigt bort fra brugen af sølvamalgam. Med hensyn til eksisterende sølvamalgamfyldninger, anbefaler vi generelt på nuværende tidspunkt ikke at udskifte dem af helbredshensyn. Sølvamalgam har været brugt som fyldningsmateriale i generationer, har glimrende mekaniske egenskaber og fyldningerne holder som regel i meget lang tid. Når en gammel sølvamalgam fyldning skal skiftes, fx. pga slid eller af æstetiske årsager, anbefaler vi at udskifte den med et andet materiale, hyppigst med en tandfarvet plastfyldning.

Undertiden bløder det fra mit tandkød når jeg børster tænder. Er det skadeligt?
Blødning fra tandkødet skyldes typisk tandkødsbetændelse eller parodontose. Det er et tegn på at tandkødet er betændt, fordi mundhygiejnen ikke er god nok. Hvis mundhygiejnen forbedres (alle bakteriebelægninger fjernes dagligt fra tænderne) holder blødningen som regel op indenfor 1-2 uger. Blødningen er i sig selv ikke skadelig, så det er vigtigt at fortsætte med at børste tænderne omhyggeligt og forsigtigt massere tandkødet selv om det bløder. Søg tandlæge for at få afklaret, om du blot har tandkødsbetændelse eller mere alvorlig parodontose, som kræver yderligere behandling. I sjældne tilfælde kan blødningen også skyldes andre sygdomme.

Er det skadeligt for tænderne at spise slik og drikke sodavand?
Ja og nej. Huller i tænder skyldes bakterier, som ikke er blevet fjerenet ved tandbørstning eller brug af tandtråd. Hullerne opstår, når bakterierne har næring tilstede og poducerer  syre, som ætser tanden. Bakterierne producerer langt mere syre når der er sukker til steder, end ved andre fødeemner. Der er derfor et sammenfald mellem sukkerindtagelse og antallet af huller.
På den anden side kan huller ikke opstå, hvis tænderne er holdt helt rene for bakterier, uanset hvor meget sukker som indtages. Det er imidlertid de færreste, som formår at holde tænderne fuldstændigt rene for bakteriebelægninger. Det er derfor en god ide for de fleste at begrænse forbruget af sukker af denne grund. Et stort sukkerforbrug kan derudover også have andre skadelige virkninger på helbredet,  fx. ved at være fedende.  
Sodavand kan også være skadeligt for tænderne af andre grunde end sukkerindholdet. Sodavand er oftest syrlige, hvilket kan forårsage erosioner af tænderne ved overforbrug.

Mine tænder er meget følsomme overfor kulde. Kan jeg gøre noget ved det?
Kuldefølsomhed kan have flere årsager, hyppigst huller eller følsomme tandhalse. Søg tandlæge for at få afklaret årsagen. Følsomme tandhalse skyldes typisk forkert børsteteknik, og ses fx. ved brug af hård tandbørste og kraftige frem og tilbage skrubbebevægelser. Tandhalsene er udsatte, fordi de modsat resten af tandkronen ikke er dækket af et tykt lag emalje. Tandhalsene har kanaler, som går ind til nerven. Ved kraftigt slid på tandhalsen kan kanalerne åbnes, hvorved følsomheden opstår. Ved at forbedre børsteteknikken og bruge en blød tandbørste vil kanalerne lukke af sig selv, typisk efter 1-2 uger. Prøv også at bruge en tandpasta som er beregnet til følsomme tænder. Lukning af kanalerne kan også afhjælpes af tandlægen ved påsmøring af speciel fluorlak.

Jeg tror jeg har dårlig ånde. Kan man gøre noget ved det?
Dårlig ånde skyldes typisk bakterier, som findes forskellige steder i munden. Hovedparten af bakterierne findes som regel på tungen. Der findes specielle tungeskrabere, simple plastinstrumenter, som er speciet egnede til at rense tungen. Skrab hele tungens overflade dagligt. Dette fjerner både store mængder af afstødte overfladeceller, samt de ildelugtende bakterier som lever blandt cellerne.
Prøv også at forbedre tændernes renhold ved mere omhyggelig brug af tandbørste og tandtråd.
Dårlig ånde kan også skyldes parodontose, og findes bl.a. udtalt ved en hurtigt forløbende form for parodontose. Ydermere kan dårlig ånde skyldes generelle sygdomme. Kontakt din tandlæge hvis ovenstående råd ikke løser problemet.

Jeg har en frygtelig tandpine-skal jeg tage antibiotika?
Som hovedregel nej. Den hyppigste årsag til kraftig tandpine er, at der er en betændelsesreaktion i nerven eller i knoglen omkring tanden, fordi bakterier er trængt ind i nerven. Dette kan også give hævelser i ansigtet pga betændelsesreaktionen. Behandlingen er at fjerne nerven i tanden (rodbehandling) og eventuelt skabe afløb for betændelsen omkring tanden-søg derfor tandlæge hurtigst muligt, da ovennævnte behandling som regel mindsker smerten betydeligt med det samme.
Antibiotikabehandling kan derimod intet gøre for at helbrede denne tilstand. I bedste fald kan antibiotikabehandlingen mindske symptomerne 3-4 dage efter påbegyndt behandling. Dette er dog endda usikkert, da ikke alle bakterier vil reagere på et givent antibiotikum. Normalt vil smerterne ophøre spontant efter påbegyndt rodbehandling, og antibiotika bør kun bruges, hvis almentilstanden er påvirket (hvis der fx. er feber forårsaget af betændelsesreaktionen).  

Antibiotikabehandling bør desuden bruges sparsomt af følgende årsager:

1)  -Risikoen for udviklingen af resistente bakterier, hvilket allerede er et betydeligt problem i fx. Portugal. Disse resistente bakterier gør, at antibiotikabehandling er virkningsløst-hvilket kan være katastrofalt når behandling virkelig er nødvendig.

2)   -Direkte bivirkninger ved brug, som fx.diarre, og forøget modtagelighed overfor andre infektioner idet den naturligt forekommende, beskyttende bakterieflora forsvinder.

3)   -Risikoen for udvikling af allergi overfor antibiotika. Hver gang antibotika bruges, er der risiko for allergiudvikling, hvilket kan besværliggøre eller i værste fald umuliggøre antibiotikabehandling, når det virkelig er nødvendigt.

 Jeg har en frygtelig tandpine-hvilke smertestillende piller kan jeg tage indtil jeg kan få tid hos tandlægen?
Ibuprofen 600 mg, 3 gange dagligt (i korte perioder op til 4 gange dagligt) til voksne. Bør indtages sammen med mad eller mælk, eller lige efter et måltid. Kan forårsage blødninger fra mave-tarm systemet, og må derfor ikke bruges ved mavesår. Må heller ikke bruges ved nyre eller leversygdom, eller ved graviditet. Konsulter din læge om brug hvis du tager noget andet medicin.

Kan købes uden recept på apotekerne i Portugal under navnene: Brufen 600 mg , Arfen 600 mg, Calbrun 600 mg, Ibuprofeno Generis 600 mg, Ibuprofeno Ratiopharm 600 mg. De danske handelsnavne er: Ibumetin, Ibuprofen, og Brufen.

Ved mindre alvorlig tandpine prøv lavere doser af ibuprofen, paracetamol 1000 mg 3 gange dagligt (voksendosis), eller aspirin. Paracetamol (danske handelsnavne Pamol, Panodil og Pinex) kan købes uden recept på apotekerne i Portugal under navnene: Ben-U-Ron 1000 mg og Panadol 1000 mg.

Til børn bruges paracetamol, 50 mg/kg legemsvægt pr. døgn, fordelt på 3-4 doser. 

Jeg er meget bange for at gå til tandlægen...
Det er fuldstændigt normalt at være bange for at gå til tandlægen. Flertallet af os føler forskellig grad af ubehag ved at besøge tandlægen. Ofte går frygten for tandlægen tilbage til barndommen, hvor mange har været udsat for ubehagelige oplevelser, fået overført frygten fra deres forældre, eller en kombination af de to. Imidlertid er tandlægefaget i konstant udvikling, både med hensyn til tandlægens indstilling til sine patienter, og med hensyn til udvikling af ny teknologi. Fx. er det nu i vid udstrækning muligt at bruge sandblæsning til at behandle huller, hvorved bedøvelse og ubehaget ved bormaskinen undgås. Når bedøvelse er nødvendig, kan der forbedøves med overfladebedøvelse, så at bedøvelsen næsten ikke mærkes.

Det er også vigtigt at indse, at man som klient er den, som har den endelige kontrol over hvilken behandlig der skal foretages og hvordan. Kræv af din tandlæge, at han/hun lytter til og respekterer dine ønsker og bekymringer. I princippet er et tandlægebesøg ikke anderledes end et besøg hos fx. frisøren.

Når klienterne er bange, begynder vi som regel behandlingen meget langsomt, og måske først ved senere besøg, med mindre andet ønskes. For mange er det beroligende hele tiden få at vide, hvad det næste som skal ske er, og at vide at der ikke sker noget overraskende bag ens ryg. Ved at gå gradvist frem vil de fleste opdage, at det ikke er nær så slemt at gå til tandlæge som de frygtede.